Podcast med radiovært Mikael Jensen
Det var en stor fornøjelse at møde radiovært Mikael Jensen og være med i KUNSTTIMEN på Den Anden Radio – Den2Radio.
Vi fik en snak om ’Hvem er vi’ og hvad forskellen er på at se verden med Einsteins og Bohrs briller fra 1920’erne i forhold til at se verden ud fra Isaac Newtons materialistiske model fra 1600-tallet. Der er sket meget siden 1600-tallet, men alligevel er Newtons beskrivelse af verden stadig den mest udbredte måde at betragte verden på – en verden der er materiel, og hvor vi mennesker kan betragtes som maskiner bestående af enkeltdele, der ikke påvirker hinanden.